Behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko

Når borgere og patienter er vurderet til at være i ernæringsrisiko, igangsættes en behandling, som typisk består af:

• Udredning (identifikation af årsagerne til risikofaktorer og vurdering af energi-, protein og væskebehov)

• Ernæringsbehandling, som omfatter en ernæringsplan (kostform vurderet i forhold til behov og risikofaktorer) og administration af ernæringsplan (indgift og udførelse), tværfaglig ernæringsbehandling (samarbejde mellem diverse faggrupper) og individuel ernæringsbehandling (herunder individuel diætbehandling, sondeernæring og parenteral ernæring)

Behandling af ernæringsrisiko skal medvirke til, at borgere og patienters ernæringsbehov imødekommes, og behandlingen justeres løbende på baggrund af ernæringstilstanden

Opfølgning, herunder monitorering, evaluering og afslutning, af en igangsat ernæringsbehandling, er vigtig for at kunne vurdere målet for den igangsatte ernæringsbehandling, eller om der er behov for justering.

Behandlingen kan afsluttes, hvis indsatsen ikke længere har effekt eller giver mening og derfor fravælges af den enkelte borger og patient. Det er vigtigt at inddrage borger, patienten og eventuelt pårørende i drøftelserne og vurderingen af en afslutning af et behandlingsforløb.

Den samlede ernæringsindsats, lige fra opsporing til behandling og opfølgning skal dokumenteres i et relevant omsorgs-/journalsystem og videregives i sektorovergange mellem sygehus og kommune

Sundhedsstyrelsen 2022, Underernæring

Fagligt opdateret i 2022