Børn og unge med diabetes

Børn og unge med diabetes, som har normal appetit, anbefales at spise sund og varieret, alderssvarende kost som til raske (Normalkost til børn og unge).

Der ordineres Individuel diætbehandling ved klinisk diætist ved debut og løbende efter behov. Familien vejledes i at spise en sund og alderssvarende kost tilpasset familien samt tælle kulhydrater i maden og tage insulin til måltiderne ud fra kulhydratmængden og blodsukkerniveauet.

Syge børn og unge med diabetes, der er i ernæringsmæssig risiko, skal tilbydes den type mad og drikke de kan klare at spise og som kan dække deres ernæringsmæssige behov. Insulin tilpasses blodsukkerværdierne og kulhydratindholdet i den mad og drikke barnet kan spise og drikke.

Hvis der er behov for, at supplere med ernæringsdrikke eller sondeernæring, vælges alderssvarende produkter som til andre syge børn, og insulin doseres efter kulhydratindhold i samråd med klinisk diætist/læge.

Der bør tages kontakt til klinisk diætist med henblik på individuel tilrettelæggelse af kosten og der bør tages kontakt til klinisk diætist med henblik på individuel diætbehandling efter udskrivelsen.

Sidst opdateret: 2019