Kost til ældre i primærsektor

Kost til småtspisende bør være den foretrukne kostform til ældre i plejebolig og til ældre i eget hjem, der får madudbringning.

Indikation

Ordineres til ældre borgere i primærsektoren, der er i ernæringsmæssig risiko, fx pga. nyligt utilsigtet vægttab og/eller nedsat appetit.

Ernæringstilstand skal følges, så yderligere forværring af ernæringstilstanden kan forebygges.

Hvis det sker, kan der med fordel samarbejdes med klinisk diætist med henblik på planlægning af en Individuel diætvejledning.

Bemærk: Der bør tages hensyn til de Ernæringsmæssige risikofaktorer

Mål for behandlingen

Kost til småtspisende skal medvirke til at genoprette eller opretholde den ældres ernæringstilstand således, at underernæring undgås/behandles.

Principper

Kost til småtspisende har et højere indhold af fedt og dermed et lavere indhold af komplekse kulhydrater og kostfibre end Sygehuskost.

Ved at tilbyde små overkommelige portioner med stor energitæthed, fordelt på mange måltider hen over døgnet, er det muligt at forøge indtagelsen.

Madens konsistens kan have stor betydning, hvis den ældre har tygge-tandproblemer, eller er svækket, eller af anden grund ikke er i stand til at spise fast føde. Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens) kan da være en løsning.

Energi - og proteinrige drikke vil have en væsentlig plads i denne kostform. Endvidere kan der anvendes kulhydrat- og proteinpulver til berigelse af en del af retterne, se  Energi- og proteintilskud.

Energi - og proteinindholdet i kosten skal svare til den ældres aktuelle behov, se Energi- og proteinbehov

Energiprocentfordelingen ser således ud:

Energiprocentfordeling for ældre i primærsektorVis indholdSkjul indhold
Protein Fedt Kulhydrat

18 E%

Hvis patienten har et proteinbehov, der er højere end 1,5 g pr kg kropsvægt, er energibehovet også højere.

I så fald skal kostens E% fra protein ikke øges, men kosten skal have en øget energi- og næringsstoftæthed

50 E%

Inkl. mindst 3 E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5 E% fra n-3 fedtsyrer

30-35 E%

Sukker kan indgå i den nødvendige mængde

Kostfibre: Højst 2 g pr. MJ (15-20 g dagligt).

Der kan evt. suppleres med kostfibertilskud, fx hvedeklid eller loppefrøskaller

Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt. Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diarré og forbrændinger.

Læs mere under Væskebehov

Fordeling af måltider

Kost til småtspisende er sammensat af 6-8 mindre måltider dagligt, inkl. Mellemmåltider.

Forslag til fordeling af daglig energiindtagelseVis indholdSkjul indhold
Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltider
20 % 15-20 % 15-20 % 30-50 %

Såfremt den småtspisende ældre ikke har appetit til både hovedet og biret, skal der være øget fokus på mellemmåltiderne.

Valg af fødevarer

Se skema for Valg af fødevarer

Generelt bør kosten have et meget højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet. Desuden et højt indhold af æg, kød, fisk, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet.

Portionsstørrelser

Se portionsstørrelser

Ombytningslister

Ombytningslisten kan bruges som redskab, når mellemmåltider fra dagskostforslag skal skiftes ud med andre retter eller drikkevarer.

Den er desuden ment som inspiration til at variere tilbuddene til mellemmåltiderne.

Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken, at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold.

Ombytningsliste

Vitaminer og mineraler

Det anbefales, at Kost til småtspisende suppleres med en vitamin- og mineraltablet dagligt.

 Ældre over 70 år og beboere i plejebolig anbefales desuden et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram kombineret med et kalciumtilskud på 800-1000 mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.

Enkelte kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.

Praktiske råd

Bemærk: Ældre har en øget risiko for at få væskemangel. Det skyldes dels, at evnen til at føle tørst forringes med alderen, dels at kroppens indhold af væske mindskes med alderen, samtidig med at nyrens evne til at koncentrere urinen forringes.

Det drejer sig især om ældre med konfusion, depression og feber samt ved indtagelse af vanddrivende medicin og under hedebølger, hvor der også forekommer tab af salt. Læs mere under Væskebehov.