Mellemmåltider

Eksempler på mellemmåltider i form af drikkevarer i hhv. Normalkost og Kost til småtspisende:

  Normalkost Kost til småtspisende
Vågner 1 glas vand 1 glas juice
Morgenmad 1 glas juice 1 glas sødmælk
  1 kop te eller kaffe 1 kop te eller kaffe
Formiddag 1 glas vand 1 glas energidrik
Frokost 1 glas kærne-, skummet- eller minimælk 1 glas sødmælk
Eftermiddag 1 kop te eller kaffe 1 kop te eller kaffe
    1 glas energirig drik
Middag 1 glas vand 1 glas øl eller vin
  1 glas kærne-, skummet- eller minimælk  
Aften 1 kop te eller kaffe 1 kop te eller kaffe
Sen aften 1 glas vand 1 glas energirig drik

Eksempler på mellemmåltider til Sygehuskost og Kost til småtspisende

  • Is med henkogt frugt eller frugtsalat
  • Tykmælk eller andet syrnet mælkeprodukt med revet rugbrød og farin
  • Frugtgrød med piskefløde
  • Færdiglavede desserter som fromage, budding med saftsovs, chokoladebudding med flødeskum m.m.
  • Kage eller tærte (også færdigkøbt) serveret med flødeskum eller creme fraiche
  • Koldskål med kammerjunker eller tvebakker
  • Varm kakao med flødeskum
  • Dessertoste med kiks
  • Tebolle med smør og fed ost
  • Energi- og proteindrikke

Eksempler på mellemmåltider til Normalkost

Eksempler på mellemmåltider til spædbørn og småbørn

Spædbørn (over 6 mdr.)

  • Modermælk
  • Modermælkserstatning
  • Grød med frugtmos
  • Brød med ost eller blød frugt
  • Yoghurt naturel, tykmælk og lign med drys (efter 9 mdr.)

Småbørn

  • Brød (kan både være brød med eller uden fuldkorn) med fx leverpostej, ost, makrel, tomat, torskerogn, banan samt snackgrønt og/eller frugt
  • Koldskål med revet ristet rugbrød
  • Yoghurt naturel, tykmælk og lign med drys fx müesli og frugt

Indikation

Uanset hvilken kostform der ordineres, er det vigtigt at der tilbydes mellemmåltider.

Til de personer der er i god ernæringstilstand og som derfor ordineres Normalkost, Diabetes diæt, Fedt- og kolesterolmodificeret diæt, Fedtreduceret diæt, m.fl., vil maden have et stort volumen og stor mættende virkning. Det kan derfor være vanskeligt at få dækket energibehovet med kun 3 hovedmåltider.

Det samme gælder for de personer, som er i dårlig ernæringstilstand og småtspisende, og som derfor ordineres Sygehuskost, Kost til småtspisende eller Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens). Her nødvendiggør den nedsatte appetit også, at maden fordeles på mange små måltider. De hjemmelavede ernæringstilskud alle køkkener kan tilbyde vil have en vigtig plads her: Supplerende ernæringstilskud

For småtspisende vil helt op til 50% af energien i den mad, køkkenet leverer, være i form af mellemmåltider. Det er derfor særdeles vigtigt at de bliver serveret (og spist).

Uanset ernæringstilstand gælder det, at mellemmåltider ikke behøver at være egentlige måltider og således heller ikke nødvendigvis kræver en større tilberedning, jvf. tabel 1.

Indholdslister

Ombytningsliste

Praktiske råd