Nikkelreduceret diæt

Siden er ikke opdateret i 2016

Indikation

Ordineres til patienter med lægediagnosticeret overfølsomhedsreaktion overfor nikkel og hvor det lægeligt vurderes hensigtsmæssigt med en nikkelreduktion via kosten. Det er ikke muligt fuldstændig at undgå indtagelse af nikkel gennem kosten. I stedet for tilstræbes en udelukkelse af de mest nikkelholdige fødevarer (dvs. levnedsmidler med et nikkelindhold på >50 mikrogram pr. 100 g). For at finde ud af om en kost med et lavt nikkelindhold hjælper skal kostens indhold i en periode være lav. Hvis symptomerne bedres efter 1-2 mdr. kan diæten justeres så den ikke er helt så streng. Hvor lavt indholdet af nikkel bør være, kan ikke siges generelt. Mange vil dog have glæde af en kost der indeholder under 250 mikrogram nikkel pr. dag.

Ved ordinationen skal der tages stilling til patientens ernæringsmæssige risiko, Screening, og dermed om diæten skal følge principperne for hhv. Normalkost, Sygehuskost eller Kost til småtspisende.

Der bør tages kontakt til klinisk diætist med henblik på individuel tilrettelæggelse af kosten.

Patienter med nydiagnosticeret overfølsomhed bør altid henvises til klinisk diætist med henblik på individuel diætbehandling efter udskrivelsen.

Mål for behandlingen

Terapeutiske diæter ved fødevareoverfølsomhed skal sikre, at patienten ikke får symptomer som følge af indtagelse af fødevarer denne er overfølsom overfor.

Principper

Terapeutiske diæter ved fødevareoverfølsomhed består i fuldstændig eller delvis udelukkelse af de levnedsmidler der udløser reaktioner fra kosten. Energiindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov Energi og proteinbehov.

Energiprocentfordelingen vil være afhængig af patientens ernæringsmæssige risiko og diagnose og kan fx være svarende til energiprocentfordelingen for hhv. NormalkostSygehuskost eller Småtspisende

Fordeling af måltider

Vil være afhængig af patientens ernæringsmæssige risiko og diagnose og kan fx
være svarende til fordeling af måltiderne for hhv. NormalkostSygehuskost 
eller Småtspisende.

Valg af sammensatte fødevarer

Fødevareallergi

Dagskostforslag

Er ikke udarbejdet.

Portionsstørrelser

Se portionsstørrelser

Vitaminer og mineraler

Ældre over 70 år, personer med øget risiko for osteoporose og ældre på plejecentre anbefales dog et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram. Det er også vigtigt at få kalk nok. Ved at spise varieret og efter de 8 kostråd - og få ca 1/4-1/2 liter mælkeprodukt om dagen dækkes anbefalingen for kalk for personer under 70 år. Ældre på plejecentre og ældre over 70 år anbefales dog at kombinere D-vitmintilskuddet med et kalciumtilskud på 800-1000 mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.

Evt. øvrige tilskud vil være afhængig af patientens ernæringsmæssige risiko og diagnose

Praktiske råd

Se Nikkelallergi og mad

Nikkelreduceret diæt vil ofte have et lavt indhold af kostfiber. Der kan derfor evt. suppleres med kostfibertilskud. Vær dog opmærksom på at både hvedeklid og hørfrø har et højt nikkelindhold.

Bemærk at det er ikke alle med overfølsomhed overfor nikkel der behøver en særlig diæt. Kun få patienter med svær kontaktallergi overfor nikkel reagerer også på madens nikkelindhold.

Hvis nikkelreduceret diæt ikke har givet effekt efter 1-2 måneder, er det ikke sandsynligt at patienten vil få gavn af en diæt med lavt nikkelindhold og diæten bør seponeres.