Type 2-diabetes
Indikation
Ernæringstilstanden bør følges, så der let kan gribes ind ved ændringer og behov for opsporing af ernæringsrisiko. Læs under opsporing.
Patienter med type 2-diabetes, som har en nedsat kostindtagelse på indlæggelsestidspunktet eller har risiko for at få en nedsat indtagelse under indlæggelsen, bør ordineres Diabetesdiæt baseret på Sygehuskost
Patienter med type 2-diabetes, der er i ernæringsrisiko, hvilket vil sige at de har/forventes at få en Screening score ≥3, bør altid ordineres Individuel ernæringsbehandling ved klinisk diætist.
Henvisning til udredning på hospital, herunder også til klinisk diætist, foregår via almen praksis (2,3). Henvisning til kommunal klinisk diætist kan ske via praktiserende læge eller hospital, såfremt der er et kommunalt tilbud tilgængeligt. Der er i nogle kommuner også mulighed for at borger kontakter Sundhedscenteret direkte, hvis borgeren opfylder visse kriterier. Behandling ved privatpraktiserende kliniske diætister kræver ingen henvisning. De gældende tilbud varierer regionalt og kommunalt, hvor der både kan være tilbud om gruppeforløb og/eller individuel behandling. Se de lokale forløbsprogrammer for tilgængelige tilbud.
Mål for behandlingen
Formål med diabetesdiæten et at:
• medvirke til stabile blodsukkerværdier så tæt på normalværdierne som muligt
• medvirke til at normalisere blodets indhold af fedtstoffer
• forebygge eller forsinke udviklingen af diabetiske senkomplikationer
• opnå en stabil vægt forenelig med høj livskvalitet
• give individuel fleksibilitet med henblik på at fremme sund livsstil og livskvalitet.
Prioritering og mål for behandlingen
I samarbejde med borgeren findes frem til et realistisk og opnåeligt mål for ernærings- og diætbehandlingen. Dermed kan en individuel ernæringsintervention planlægges, hvor det vurderes om flere indsatser eventuelt kan igangsættes samtidigt. I planlægningen skal målet i samspil med personens handlekompetencer, adherence behavior, self-efficacy, livsstil og ressourcer, indgå i vurderingen af, hvad der er realistisk at iværksætte.
Fokus kan fx være på:
-
vægttab
-
kvalitet, kvantitet og fordeling af kulhydrater
Strategier for ernæringsinterventionen udvælges med afsæt i personens ernæringsrelaterede viden og adfærd, samt årsagerne til ernæringsproblemet (5,6).
En overordnet målsætning for ernærings- og diætbehandling af borgere med type 2-diabetes, bør altid være opnåelse af stabile blodsukkerværdier så tæt på normalværdierne som muligt, medmindre der er indikation for andet (5).
Forskning viser, at inddragelse af borgere har en positiv indflydelse på effekten af behandlingen i form af overholdelse af ernæringsanbefalinger og opnåelse af stabile blodsukkerværdier så tæt på normalværdierne som muligt (5).
Principper
Diætprincipperne som præsenteres i det følgende, muliggør et større interval i energiprocentfordelingen af makronæringsstoffer, end ved normalkost til voksne, hvilket særligt øger behovet for en individuel tilpasset diæt.
På trods af muligheden for en ændret energiprocentfordeling, skal de generelle principper for næringsstofsammensætningen for normalkost til voksne følges.
Med flere muligheder for energiprocentfordelingen af makronæringsstoffer, findes også flere muligheder ved valg af diæt. Det anbefales derfor at fokusere på næringsstofsammensætningen i diæten, samt at tilpasse diæten individuelt, frem for at fokusere på én enkelt diæt
Generelle principper for diæter til personer med type 2-diabetes
Det anbefales, på tværs af alle diættyper:
-
at prioritere fødevarer med et højt naturligt indhold af kostfibre
-
at reducere indtag af tilsat sukker
-
at prioritere sunde fedtstoffer, særligt de umættede
-
at vælge ikke-forarbejdede fødevarer frem for forarbejdede fødevarer (7,8)
Det er anbefalingen i Danmark, at personer med type 2- diabetes bør følge anbefalingerne for normalkost til voksne, medmindre der er indikation for andet (f.eks. diabetisk nefropati) (9).
Diætprincipperne som præsenteres i det følgende, følger som udgangspunkt anbefalingerne for normalkost til voksne, men adskiller sig på anbefalingen for indtag af kulhydrater samt mikronæringsstoffer.
Vær opmærksom på
De anbefalinger der afviger fra anbefalingerne for normalkost til voksne, kan kun anbefales, hvis diætbehandlingen udføres i samråd af en autoriseret klinisk diætist.
Energiindhold
Energitilførslen vurderes individuelt med henblik på at opnå og opretholde en anbefalet vægt og fysisk aktivitet.
Til personer med type 2-diabetes med overvægt og svær overvægt anbefales energireduktion med henblik på vægttab. Det anbefales at vejlede personer med overvægt eller svær overvægt til en intensiv livsstilsintervention, individuelt eller på gruppeniveau, hvor målet er at reducere kalorieindtaget og øge fysisk aktivitet (7,10,11).
Forud for planlægning af en ernæringsintervention, som stiler mod et større vægttab, er det afgørende at personens situation, motivation og mulighed for at gennemføre en livsstilsændring vurderes. Det anbefales at finde en metode, der virker for den enkelte, dvs. et individuelt tilpasset vægttabsforløb (5,12).
Læs mere på Energi- og proteinbehov.
Næringsstofbehov
Når en kostform eller diæt er ordineret, er det første trin at vurdere ernæringsbehovet, dvs. behovet for makronæringsstoffer.
Energiprocentfordeling
Der findes ikke én bestemt fordeling/sammensætning af makronæringsstoffer, som kan anbefales til alle personer med type 2-diabetes. Derimod kan forskellige fordelinger af makronæringsstoffer anbefales, hvilket i høj grad stiller krav til en individuelt tilpasset diæt (7,13).
Se energiprocentfordelingen for planlægning af Diabetesdiæten, hvis denne bygger på normalkost til voksne (anvendes især hvis det ikke er muligt med en individuel plan):
Er under revidering
Kulhydrat
Som følge af den direkte effekt af indtag af kulhydrater på blodsukkeret, er et fortsat fokus på mængde og type af kulhydrater i kosten afgørende. Type og mængden af kulhydrater har forskellig effekt på glykæmisk respons, og monitorering af indtaget af kulhydrater er derfor fortsat et vigtigt element for at opnå glykæmisk kontrol tæt på det normale (7,14,15).
Kulhydrat er som udgangspunkt den primære kilde til energi i en diabetesdiæt til personer med type 2-diabetes, og der bør være fokus på mængde, fordeling og type med henblik på at sikre god kontrol af blodsukkeret. Samtidig er det muligt at give relativt vide rammer for kulhydratindtagelse og -fordeling efter personens præferencer (ved behandling med medicin, der kan forårsage lavt blodsukker, fx insulin, sulfonylurinstoffer, eller glitazoner, skal der tages hensyn til den medicinske behandling).
Der er ikke evidens for at anbefale et bestemt interval for energiprocenten for kulhydrater, men i stedet et bredere interval, som skal individualiseres.
Energiindtaget fra kulhydrater kan variere mellem 10-60 E%*, med særlig hensyntagen til kvalitet og kvantitet af kulhydrat, fedt og protein.
*Et dagligt indtag af kulhydrater på 50-100 gram estimeres til at være tilstrækkeligt for at undgå tilstande med ketose, og et dagligt indtag på 130 gram estimeres at dække hjernens glukosebehov. Et meget lavt indtag af kulhydrater <50 gram/dagligt, kan resultere i ketose, hvilket ikke kan anbefales over længere perioder (22).
Vær opmærksom på
Hvis en lav-kulhydrat diæt (energiindtag under 45 % fra kulhydrat) ønskes af personen med type 2- diabetes, er det vigtigt at kende til effekter, planlægning mv.
Der findes forskellige definitioner af hvornår en kulhydratdiæt er lav-kulhydrat. Her anvendes de nedenstående definitioner.
Ved diæter med et lavere kulhydratindhold:
-
ved meget-lav kulhydrat diæter begrænses kostens indtag af kulhydrater til <10 E%
-
lav kulhydrater diæter (LKD) til 10-25 E%
-
moderat kulhydrater diæter (MKD) til 26-45 E%.
De sammensættes derudover af et moderat eller højt indhold af hhv. fedt og protein.
Diæter med et indtag af kulhydrater £10 E%; beskrives ofte som ketogene diæter (16,17).
LKD kan give et initialt vægttab og reducere HbA1c (<6 måneder), hvilket kan styrke motivationen og lysten til en fortsat livsstilsændring ved personen. Det kan dog være vanskeligt at fastholde et lavt kulhydratindtag, hvis det adskiller sig væsentligt fra personens tidligere kostvaner, særligt hvis det er over en længere periode (16–19). Derfor kan det være en mulighed at tilpasse diæten efter fx 3 eller 6 måneder, til en diæt med et moderat-normalt indhold af kulhydrater, for at sikre compliance og fastholdelse af livsstilsændringer på sigt.
Det er uvist om en 10-45 E% kulhydratdiæt med et højt proteinindhold kan være forsvarlig at anbefale til personer med nedsat nyrefunktion, pga. manglende evidens (7,18).
I nogle studier er det undersøgt, om LKD har en skadelig effekt på nyrefunktionen, uden forudgående nedsat nyrefunktion, hvilket ikke er fundet (20). Hvis diæten er energireduceret, kan et højere proteinindhold oftest anbefales, hvis indtag i gram pr. kg. kropsvægt er i overensstemmelse med gældende næringsstofanbefalinger (se afsnit om protein) (21).
Diætetiske omærksomhedspunkter
Hvis personen er i farmakologisk behandling for type 2-diabetes, kan der ved diæter med stor reduktion i kulhydratmængden være risiko for hypoglykæmi, særligt ved meget lav kulhydrat diæter <10 E% og LKD 10-26 E%, men også hvis indtaget reduceres væsentligt ift. det normale indtag af kulhydrater. Personen bør derfor følges tæt i samarbejde med behandlende læge, når diæten initieres og løbende, for at lægen kan tilpasse den farmakologiske behandling om nødvendigt (16).
Hvis personen har nedsat nyrefunktion, er det vigtigt at være opmærksom på proteinindholdet (18). Se FaKDs rammeplan for Diætetisk behandling af nyrerinsufficiens.
Anbefalinger
-
Begræns indtaget af fordøjelige kulhydrater.
-
Begræns fødevarer med tilsat sukker til et minimum.
-
Fokuser på kvaliteten af kulhydraterne for at sikre et tilstrækkeligt indtag af kostfibre.
-
Fokuser på fødevarerne som erstatter de kulhydratrige fødevarer, så særligt mættet fedt begrænses.
-
Prioriter et rigeligt indtag af umættede fedtstoffer.
(7,8,12,15,16,18,19)
Patienter der behandles med insulin, kan benytte kulhydrattælling til at beregne behovet for insulin i de enkelte måltider.
Der er to niveauer af kulhydrattælling: et basalt niveau og et udvidet niveau med forskellige læringsmål og stigende kompleksitet (23). Det er fundet, at personer med diabetes ofte estimerer deres indtag af kulhydrater forkert og at dette er forbundet med højere glukosevariabilitet og HbA1c (24–27). Særligt sammensatte retter, energirige fødevarer og retter samt større portionsstørrelser resulterer i forkerte kulhydratestimeringer.
Basal kulhydrattælling
Formålet med basal kulhydrattælling er at øge personens evne, til at kunne identificere fødevarer med et højt indhold af kulhydrater. Samt en forståelse for betydningen af, at undgå for store variationer i det samlede indtag samt fordeling af kulhydrater for at sikre et regelmæssigt blodsukkerniveau. Derudover bør personen opnå færdigheder i at tælle og estimere portionsstørrelser på kulhydratholdige fødevarer korrekt, baseret på næringsdeklarationer, kulhydratlister, fødevaredatabaser og apps (f.eks. Diabetesforeningens app ”Diabetes og kulhydrattælling” til at estimere kulhydratmængden eller app’en ”Carbs & Cals” for hjælp til portionsstørrelser). Der arbejdes eventuelt med en individuel kulhydratplan med fordeling af kulhydrater til de enkelte måltider baseret på individuelle præferencer. Det er primært mængden af kulhydrater, der fokuseres på og i mindre grad kvaliteten af kulhydrater.
Udvidet kulhydrattælling
Udvidet kulhydrattælling kan være med til en mere korrekt dosering af insulin til måltiderne baseret på; den samlede kulhydratmængde i måltidet, en individuelt beregnet kulhydrater-insulinratio og korrektionsfaktor ud fra det blodglukoseniveau, personen ønsker at opnå postprandielt. Metoden gør det muligt for den enkelte at opnå et mere fleksibelt måltidsmønster, da den hurtigvirkende insulindosis kan justeres op eller ned. Dette afhænger af, hvor mange kulhydrater, vedkommende planlægger at spise til det enkelte måltid. Manglende talforståelse ser ud til at gøre det sværere at anvende kulhydrattælling til at opnå en god glykæmisk kontrol (28). I de seneste par år er der derfor udviklet en række CE-mærkede apps (f.eks. MySugr, Hedia, MyLife), der kan gøre det lettere for personer med type 1-diabetes og type 2-diabetes i behandling med hurtigvirkende insulin at beregne den insulindosis, de skal tage til måltidet.
Reducer som udgangspunkt indhold af tilsat sukker. Sukkerindtagelsen følger anbefalingerne i NNR 2012, hvis blodglukoseniveauet er tilfredsstillende. Sukkerholdige drikke, fx sodavand og saftevand, bør dog normalt ikke indgå, pga. det meget høje indhold af sukker i et enkelt glas. Meget store mængder sukker kan medføre stigning i blodets triglycerider. I praksis kan der derfor anvendes små mængder marmelade, honning, pålægschokolade og marinerede/syltede produkter med sukker. Man kan med fordel anvende små mængder sukker i kager og desserter, da det forbedrer konsistensen. Det forudsættes, at sukkeret fordeles på dagens måltider.
Anbefalinger, kulhydrater
-
Fokuser på kvaliteten af kulhydrater og prioriter kostfiberrige fødevarer
-
Monitorering af indtaget af kulhydrater er fortsat et vigtigt element for at opnå glykæmisk kontrol tæt på det normale
-
Find en passende energiprocentfordeling til den enkelte person
-
Øg indtaget af kostfibre fra fødevarer med 15 g/dag eller til minimum 35 g/dag (15)
-
Reducer indtag af forarbejdede kulhydratrige fødevarer samt tilsat sukker
(7,8,12,14,15)
Best practice
Det kan være relevant at gøre borgeren opmærksom på, at total udelukkelse af kulhydrater i kosten ikke resulterer i normalisering af blodsukker.
Kostfibre
Diabetesdiæten anbefales at indeholde minimum 35 g kostfibre pr. dag, hvilket er højere end De nordiske næringsstofanbefalinger (15). Det betyder i praksis, at en diabetesdiæt har et endnu højere indhold af fibre, fuldkorn og grove grøntsager end Normalkosten.
Anbefalinger
Vælg fødevarer med et naturligt højt indhold af kostfibre, som grøntsager, bælgfrugter, frugt, nødder, frø, fuldkornsprodukter og fuldkornsbrød, frem for forarbejdede kulhydratrige fødevarer (som oftest indeholder tilsat sukker og salt) (7,12,14,15).
Hvis et meget lavt (<10 E%) eller lavt indtag af kulhydrater (10-25 E%) ønskes over en kortere periode, kan indtaget af kostfibre sikres gennem et tilskud af kostfibre, dog med forbehold for at disse ikke indeholder samme vitaminer, mineraler og fytokemikalier (7,14,15).
Der er endvidere endnu ikke evidens for at kostfibertilskud har samme langtidseffekt på kliniske parametre, som fødevarer med et naturligt indhold af kostfibre (15).
Bemærk at et højere indtag af kostfibre end det anbefalede kan forårsage mave-tarm problemer, bl.a. oppustethed og flatulens (7). Det kan i vejledningen derfor være fordelagtigt at tage hensyn hertil, og vejlede til langsomt at øge indtaget af kostfibre til den anbefalede mængde.
Fedt
Svarer til Normalkosten (25-40 E% fra fedt). Det anbefales at sikre en fornuftig fedtsyresammensætning, og vælge fødevarer med et naturligt højt indhold af umættede fedtstoffer (7,14,29). Hvis indtagelsen af fedt overstiger 30 E%, bør det så vidt muligt være i form af umættet fedt, der blandt andet findes i raps- og olivenolie, avocado, nødder og mandler.
Anbefalinger, fedt
-
Følg de officielle anbefalinger (NNR 2012) for mængde og type af fedtstoffer:
-
øge indtag af MUFA og PUFA,
-
reducere indtag af mættede fedtstoffer,
-
begrænse indtag af transfedtsyrer
-
Øge personens kendskab til de forskellige typer af fedtstoffer og hvordan kosten kan sammensættes mhp. en fornuftig fedtsyresammensætning
-
Indholdet af fedtstoffer er >25 E%
(7,14,29,30)
Best practice
Nødder et godt alternativ til sukkerholdige fødevarer, fordi nødder har et lavere indhold af kulhydrater og indeholder umættede fedtsyrer, fx. indeholder 10 stk. nødder kun 2 g kulhydrater. Det er dog vigtigt at være opmærksom på energiindholdet i nødder, hvis der er behov for en energireduceret diæt.
Protein
Proteinindtagelsen hos patienter med diabetes uden nefropati (nyresygdom) bør følge anbefalingerne i Normalkosten (voksne 10-20 E%, og ældre ≥65 år 15-20 E%).
I perioder ≤1 år, hvis personen med type 2-diabetes har normal nyrefunktion, og ønsker en kaloriereduceret diæt, kan et højere proteinindtag på op til 23-32 E% ligeledes anbefales, hvilket som følge af kaloriereduktionen sjældent overstiger anbefalingen for gram pr. kg. kropsvægt.
Ved mikroalbuminuri (dvs. let forhøjet udskillelse af proteinstoffet albumin i urinen) er der ikke holdepunkt for, at proteinbegrænsning vil gavne nyrefunktionen.
Ved reduceret nyrefunktion med estimeret glomerulær filtrationshastighed (eGFR) 45-59 ml/min og/eller diabetisk nefropati, kan et proteinindtag svarende til 0,8 g/kg/døgn med sikkerhed anbefales, uden øget risiko for hastigere reduktion af nyrefunktion (21,31).
Anbefalinger, protein
-
For personer <65 år: 10-20 E% eller 0,8-1,3 g/kg kropsvægt/døgn
-
For personer ≥65 år: mindst 15 E% eller 1,1-1,3g/kg kropsvægt/døgn
-
Ved overvægt/svær overvægt bør mængden af protein beregnes ud fra idealvægt (dvs. korrigeret vægt, sv.t. vægt ved BMI 25/30)
-
For personer, eGFR >60, som ønsker en kaloriereduceret diæt, kan indtaget øges til 23-32 E% i ≤1 år
-
For personer med diabetisk nefropati og eGFR 45 ml/min - 59 ml/min: omkring 0,8 g/kg kropsvægt/døgn
(7,21)
Ved vejledning af personer med diabetisk nefropati henvises til FaKDs rammeplan for nyreinsufficiens.
Væske og drikkevarer
Sukkersødede drikke bør frarådes, da disse indeholder en begrænset mængde vitaminer og mineraler, og øger risikoen for vægtøgning og hjertekarsygdomme (7,32).
Vand, kaffe og te er gode alternativer til sukkersødede drikke.
Der findes forskellige typer vand med brus og smag (uden kalorier), som kan supplere indtaget af postevand (32). Frugtjuice indeholder visse vitaminer og mineraler, men har også et højt indhold af naturlige sukkerarter.
Kulhydrater fra juice optages væsentligt hurtigere, end fra hele frugter og grøntsager, som følge af et reduceret og ændret kostfiberindhold, som opstår ved juiceproduktion. Indtag af frugtjuice bør derfor begrænses til 1 glas dagligt. Kunstigt sødede drikkevarer med et lavt kalorieindhold, kan anvendes som substitut til sukkersødede drikkevarer, med forbehold for at der ikke indtages en tilsvarende mængde kalorier fra andre drikke eller fødevarer. Der mangler entydig evidens for effekterne af kunstige sødestoffer, og derfor bør indtag af drikke med kunstige sødestoffer være alternativet til sukkersødede drikke, men med endelig målsætning om at øge indtaget af vand (32).
Anbefalinger, væske og drikkevarer
-
Drik vand frem for sukkersødede drikke
-
Begræns indtaget af frugtjuice til maksimalt 1 glas dagligt
-
Vælg kunstigt sødede drikkevarer frem for sukkersødede drikkevarer, med visse forbehold
-
Følg gældende nationale anbefalinger fra NNR 2012 for væskeindtag for voksne (14)
(7,32,33)
Alkohol
Alkoholindtagelsen bør begrænses hos personer med overvægt, hypertriglyceridæmi eller hypertension, og undgås hos gravide.
Se mere på Sundhedsstyrelsen.
Best practice
Der vejledes i, hvordan alkohol påvirker blodsukkeret og forholdsreglerne ved indtagelse af alkohol. Ved insulinbehandling er det mest hensigtsmæssigt at alkohol indtages sammen med et kulhydratholdigt måltid på grund af risiko for hypoglykæmi.
Vitaminer og mineraler
Indtagelse af Diabeteskosten medfører som udgangspunkt en tilstrækkelig indtagelse af de fleste vitaminer og mineraler. Tilskud af vitaminer eller mineraler, bør derfor kun anbefales hvis der er påvist mangeltilstande eller efter gældende nationale anbefalinger, og i samarbejde med den behandlende læge.
Et yderligere supplement af vitamin- eller mineraltilskud kan ikke anbefales, på grundlag af, at der ikke er påvist positiv effekt på kliniske parametre, som glykæmisk kontrol, eller reduceret risiko for hjertekarsygdomme (7).
Anbefalinger, mikronæringsstoffer
-
Spis en varieret kost, som sikrer et indtag af mikronæringsstoffer svarende til det dagligt anbefalede indtag (NNR 2012)
-
Visse personer: fx gravide, vegetarer, veganer, personer med cøliaki eller personer som følger en særlig restriktiv diæt, skal være opmærksomme på, at et dagligt tilskud af multivitamin og andre vitaminer og mineraler, kan være nødvendigt for at dække behovet
(7,14)
D-vitamin
Hvis der er påvist D-vitaminmangel, kan tilskud heraf anbefales i samarbejde med den behandlende læge. I Danmark anbefales det desuden, at alle voksne tager et D-vitamin tilskud i vinterhalvåret (34). Det dagligt anbefalede behov for raske voksne <75 år er 10 μg D-vitamin og voksne >75 år er 20 μg D-vitamin (35).
Læs mere om D-vitamin anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, søg på D-vitamin.
Anbefalinger, D-vitamin
-
Tage et vitamin-D tilskud for at opnå referenceniveau 50-75 nmol/l, hvis der er påvist mangeltilstande <50 nmol/l (36–38)
-
Personer, som spiser sparsomt af fødevarer med et højt D-vitamin indhold (fed fisk), anbefales at øge deres indtag, eller supplere med tilskud, for at få dækket deres D-vitamin behov (ved mangeltilstande)
-
Alle voksne i Danmark tager et dagligt tilskud af 5-10 μg D-vitamin i vinterhalvåret (oktober-april) (34).
Fødevarer med højt indhold af D-vitamin:
-
10 μg pr. 100 gram: levertran, fed fisk: fx. laks, kryddersild, ansjoser, ørred, sardin, torskerogn
-
>5 μg pr. 100 gram: helleflynder, makrel, kippers, karrysild, hellefisk
Kilde: data fra https://frida.fooddata.dk/
10 μg D-vitamin, fra f.eks.:
-
50 g marineret kryddersild (6,5 μg) og 200 g makrel i tomat konserves (ca. 5 μg)
-
125 g stegt, paneret sild i lage
-
100 g torskerogn, konserves
Kilde: data fra https://frida.fooddata.dk/
Vitamin B12
Der er påvist sammenhæng mellem mangel på vitamin B12 ved personer med type 2-diabetes, som behandles med Metformin, hvorfor jævnlig kontrol anbefales (7,39,40). Supplering med vitamin B12 skal ordineres og monitoreres af behandlende læge. Dagligt anbefalet behov for raske voksne er 1,4 μg (35).
Anbefalinger, B12
-
Vurder vitamin B12 status årligt, hos personer som behandles med Metformin (2,7,39,40). Ved lave niveauer, anbefales supplement
-
Personer som spiser vegetarisk eller vegansk kostform, supplerer med tilskud af vitamin B12 ved mangeltilstande (41)
Best practice
Erfaringer viser at indtag af fødevarer rige på vitamin B12 ikke er tilstrækkeligt for at normalisere vitamin B12 niveauer ved påvist B12 mangeltilstand.
Salt
Saltrestriktion til 5-6 g dagligt, anbefales forebyggende mod hypertension, samt til personer med T2D og hypertension. Saltrestriktion har ingen betydning for regulering af blodsukker (7).
Anbefalinger, Salt
-
Reducer saltindtaget til anbefalede niveau på 5-6 g dagligt (<87 mmol natrium/dag) (7,14)
-
Indtag af salt følger de gældende nationale anbefalinger (7)
-
Anvend krydderiblandinger uden salt, og friske krydderurter som smagsforstærkere frem for salt (42)
Kunstige sødestoffer
Sødestoffer kan være energiholdige og ikke- energiholdige.
De energiholdige sødestoffer vil påvirke blodsukkeret, hvorfor kun de ikke-energiholdige sødestoffer bør anvendes. Ikke- energiholdige sødestoffer er sakkarin, cyklamat, steviol-lycosid og acesulfam-K.
Aspartam har samme energiindhold som sukker, men da aspartam er ca. 200 gange sødere end sukker, behøver man kun at bruge meget små mængder for at opnå en sød smag. Aspartam kan derfor sidestilles med de ikke-energi- holdige sødestoffer.
Sødemidlerne kan være tilsat i sodavand og saft samt købes som tabletter, drys eller pulver, der kan anvendes i fx kaffe, te, bagning, grød og desserter.
Anvendelse af tilsat fruktose frarådes, da større mængder fruktose kan øge indholdet af triglycerid i blodet. Naturligt forekommende fruktose fra frugt og grøntsager kan godt spises.
Sukkeralkoholer (for eksempel sorbitol og xylitol), der er energiholdige sødestoffer, anbefales kun i begrænsede mængder i Diabetesdiæten.
Fordeling af måltider
Måltidsfordelingen og den medicinske behandling må tilpasses hinanden. Personer med diabetes, der får insulin, kan benytte kulhydrattælling til at beregne behovet for insulin i de enkelte måltider.
Der er ikke evidens for at anbefale et bestemt måltidsmønster, fx i form af tre hovedmåltider eller flere mindre måltider, for forbedring af glykæmisk kontrol ved personer, som ikke er insulinbehandlede. Der er ligeledes ikke evidens for mellemmåltiders effekt på stabilisering af blodsukker, reducerede episoder med overspisning, og senkomplikationer, hvorfor en vid variation af måltidsmønstre er acceptable i behandlingen af type 2-diabetes (7).
Anbefalinger, Måltidsmønster
Ved individuel diætbehandling, kan der tages udgangspunkt i den måltidshyppighed som kan gavne den enkelte person ift. måltidsmønster og dagligdag, med tanke på bl.a. glykæmisk kontrol og vægttab samt bedst mulig compliance (7).
For personer i insulinbehandling kan det anbefales at måltiderne indtages regelmæssigt og med en konstant (som det er muligt for personen) daglig mængde kulhydrater, for at reducere udsving i blodsukker og forebygge hypoglykæmi (2).
Best practice
Det kan være en fordel for personen at indtage mad og drikke jævnt i løbet af døgnets vågne timer. Går der for lang tid mellem måltiderne, kan der for nogle være risiko for store udsving i blodsukker ved et samtidigt højt indtag af fordøjelige kulhydrater.
Diæter
Forskningen viser at fiberrige diæter med fokus på fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt og fisk kan reducere blodsukker, kropsvægt, og lipider (7,15,43–46).
Forskellige diæter kan derfor anbefales til personer med type 2- diabetes, da fællestrækket for disse diæter er fokus på fiberrige fødevarer såsom fuldkornsprodukter, grøntsager og frugt, samt fisk og magre mejeriprodukter. Dette muliggør større åbenhed over for forskellige typer af diæter end hidtil, hvor det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte person med type 2-diabetes.
Anbefaling for valg af diæt
Det anbefales, at der findes en diæt, som gavner den enkelte person mhp. at opnå glykæmisk kontrol, og som personen kan fastholde over lang tid. Hvis diæten er for vanskelig at overholde og den ønskede effekt ikke opnås, anbefales det at finde en anden diæt, som passer den enkelte person (5,7,12,15).
Der kan anbefales:
-
Middelhavskost: højt indtag af olivenolie, frugt, grøntsager, nødder, kornprodukter; moderat indtag af fisk og fjerkræ; lavt indtag af røde kødtyper, mejeriprodukter og søde sager, og mulighed for et moderat indtag af vin i forbindelse med måltider (47–49). Kan have et hhv. lavt-moderat <45 E% eller højt >45 E% kulhydratindhold
-
De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima
-
Plantebaseret kost: en vegetarisk kost er plantebaseret og kan suppleres med mejeriprodukter og/eller æg. En vegansk kost udelukker alle animalske fødevarer og derudover også animalske produkter i et vist omfang (50)
-
Very Low Calorie Diet (VLCD) er en ekstrem kaloriefattig diæt, op til 3400 kJ (800 kcal) dagligt
Middelhavskost
Middelhavskosten er sammensat af et højt indhold af plantebaserede fødevarer: grøntsager, frugt, nødder, kornprodukter, frø, kerner, bælgfrugter, og olivenolie; et moderat indhold af fisk, skaldyr og fjerkræ; et mindre indhold af mejeriprodukter; og et begrænset indhold af rødt kød, forarbejdede kødprodukter, søde sager og sukkersødede drikke. Derudover et lavt til moderat indtag af vin (svarende til gældende anbefalinger) som indtages i forbindelse med måltiderne, hvis det ønskes. Diæten har et lavt indhold af mættet fedt, og kan variere i kulhydratindhold (10-60 E%) (43,46,51). Middelhavskosten minder i høj grad om De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima, udgivet af Fødevarestyrelsen.
Diætetiske opmærksomhedspunkter
Det er særlig vigtigt at fokusere på mængden af kostfibre, da det er afgørende for glykæmisk kontrol (43,46,51). Som følge af et reduceret indtag af kødprodukter, er det relevant at være opmærksom på indtag af jern (43,46,51).
Anbefalinger
-
Middelhavskosten kan anbefales til personer med type 2-diabetes og giver mulighed for en individuelt tilpasset makronæringsstofsammensætning
-
Mulighed for lav-kulhydrat indtag
-
Sammenlignelig med De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima
-
Middelhavskosten kan anbefales med eller uden energireduktion (52)
-
De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima er meget lig middelhavskosten og kan derfor anbefales til personer med type 2- diabetes
Very Low Calorie Diet (VLCD)
VLCD er en ekstrem kaloriefattig diæt, op til 3400 kJ (800 kcal) dagligt. Diæten består typisk af måltidserstatningsprodukter, såsom shakes, barer og supper (16,54).
Diætetiske opmærksomhedspunkter
VLCD bør ikke vare længere end maksimalt 12 uger, men kan benyttes initialt hvis det motiverer personen. Det frarådes at følge VLCD uden supervision af sundhedsfagligt personale. Ved endt diæt, anbefales yderligere tæt monitorering af sundhedsfagligt personale, for at sikre et vedblivende vægttab. Der er risiko for insufficient indtag af makro- og mikronæringsstoffer. Vær opmærksom på fordøjelsen herunder obstipation, kostfiberindtag og risiko for dårlig ånde (55).
Anbefalinger
VLCD kan anbefales til personer med svær overvægt og type 2-diabetes mhp. vægttab, hvis det foregår i et kontrolleret og superviseret korterevarende forløb (16,54).
Best practice
Hvis nydiagnosticerede personer med svær overvægt vejledes og superviseres i VLCD, viser erfaringer fra praksis, at personen får øget motivation og tro på egne kompetencer hvis et stort/betydningsfuldt vægttab opnås.
Vegetarisk og vegansk kost
En vegetarisk kost er plantebaseret og kan suppleres med mejeriprodukter og/eller æg. I kosten udelukkes alle kødprodukter og kød-biprodukter, fisk, samt skaldyr. I en vegansk kost udelukkes alle animalske fødevarer og derudover også animalske produkter i et vist omfang (50). For uddybende beskrivelse af diæterne, henvises til Anbefalinger for den danske institutionskost s. 83.
Diætetiske opmærksomhedspunkter
Eftersom animalske fødevarer udelukkes, og der er fundet højere forekomst af vitamin B12 mangel blandt vegetarer, vil det være nødvendigt med tilskud af vitamin B12 (56). Dertil er det vigtigt at sikre, at personen opnår sufficient indtag af protein, jern, calcium og zink (14,57).
Anbefalinger
-
En vegetarisk eller vegansk kost kan følges, hvis personen med type 2-diabetes ønsker dette. Sammenlignet med øvrige diæter, er effekterne dog ikke entydige.
-
Fokuser på både type og mængde af kulhydrater, da vegetariske eller veganske diæter ikke nødvendigvis fraviger de forarbejdede kulhydratrige fødevarer.
-
Vurder kostens sammensætning ift. indtag af mikronæringsstoffer og dermed behovet for eventuelle tilskud (i samarbejde med den ordinerende/behandlende læge).
Valg af fødevarer
Det anbefales at reducere mængden af synligt fedt.
Dagskostforslag
Portionsstørrelser
Praktiske råd
1. Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin. Farmakologisk behandling af type 2 diabetes – mål og algoritme. 2018.
2. Dansk Selskab for Almen Medicin. Type 2-diabetes - DSAM Vejledninger [Internet]. 2019 [henvist 28. juni 2020]. Tilgængelig hos: https://vejledninger.dsam.dk/type2/?mode=visKapitel&cid=1290&gotoChapte…;
3. Lægehåndbogen. Type 2-diabetes [Internet]. sundhed.dk. 2019 [henvist 28. juni 2020]. Tilgængelig hos: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/til…;
4. Sundhedsstyrelsen. Status på forløbsprogrammer 2019 [Internet]. 2019 [henvist 21. juni 2020]. Tilgængelig hos: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Status-paa-forloebprogrammer…;
5. Brown SA, García AA, Brown A, Becker BJ, Conn VS, Ramírez G, m.fl. Biobehavioral determinants of glycemic control in type 2 diabetes: A systematic review and meta-analysis. Patient Educ Couns. oktober 2016;99(10):1558–67.
6. Swan WI, Vivanti A, Hakel-Smith NA, Hotson B, Orrevall Y, Trostler N, m.fl. Nutrition Care Process and Model Update: Toward Realizing People-Centered Care and Outcomes Management. J Acad Nutr Diet. december 2017;117(12):2003–14.
7. Evert AB, Dennison M, Gardner CD, Garvey WT, Lau KHK, MacLeod J, m.fl. Nutrition Therapy for Adults With Diabetes or Prediabetes: A Consensus Report. Diabetes Care. maj 2019;42(5):731–54.
8. Jacobsen SS, Vistisen D, Vilsbøll T, Bruun JM, Ewers B. The quality of dietary carbohydrate and fat is associated with better metabolic control in persons with type 1 and type 2 diabetes. Nutr J. december 2020;19(1):125.
9. Anbefalinger for den danske institutionskost. Kbh.: Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet; 2015.
10. American Diabetes Association. Obesity Management for the Treatment of Type 2 Diabetes: Standards of Medical Care in Diabetes. 2020. Diabetes Care. 1. januar 2020;43(Supplement 1):S89–97.
11. Look AHEAD Research Group. Long Term Effects of a Lifestyle Intervention on Weight and Cardiovascular Risk Factors in Individuals with Type 2 Diabetes: Four Year Results of the Look AHEAD Trial. Arch Intern Med. 27. september 2010;170(17):1566–75.
12. Davies MJ, D’Alessio DA, Fradkin J, Kernan WN, Mathieu C, Mingrone G, m.fl. Management of hyperglycaemia in type 2 diabetes, 2018. A consensus report by the American Diabetes Association (ADA) and the European Association for the Study of Diabetes (EASD). Diabetologia. 1. december 2018;61(12):2461–98.
13. Wheeler ML, Dunbar SA, Jaacks LM, Karmally W, Mayer-Davis EJ, Wylie-Rosett J, m.fl. Macronutrients, Food Groups, and Eating Patterns in the Management of Diabetes. Diabetes Care. februar 2012;35(2):434–45.
14. Nordic Council of Ministers. Nordic nutrition recommendations 2012: integrating nutrition and physical activity [Internet]. 2014 [henvist 6. april 2019]. Tilgængelig hos: http://www.oapen.org/search?identifier=483279
15. Reynolds AN, Akerman AP, Mann J. Dietary fibre and whole grains in diabetes management: Systematic review and meta-analyses. Ma RCW, redaktør. PLOS Med. 6. marts 2020;17(3):e1003053.
16. Kirkpatrick CF, Bolick JP, Kris-Etherton PM, Sikand G, Aspry KE, Soffer DE, m.fl. Review of current evidence and clinical recommendations on the effects of low-carbohydrate and very-low-carbohydrate (including ketogenic) diets for the management of body weight and other cardiometabolic risk factors: A scientific statement from the National Lipid Association Nutrition and Lifestyle Task Force. J Clin Lipidol. oktober 2019;13(5):689-711.e1.
17. Sainsbury E, Kizirian NV, Partridge SR, Gill T, Colagiuri S, Gibson AA. Effect of dietary carbohydrate restriction on glycemic control in adults with diabetes: A systematic review and meta-analysis. Diabetes Res Clin Pract. maj 2018;139:239–52.
18. Silverii GA, Botarelli L, Dicembrini I, Girolamo V, Santagiuliana F, Monami M, m.fl. Low-carbohydrate diets and type 2 diabetes treatment: a meta-analysis of randomized controlled trials. Acta Diabetol. november 2020;57(11):1375–82.
19. Snorgaard O, Poulsen GM, Andersen HK, Astrup A. Systematic review and meta-analysis of dietary carbohydrate restriction in patients with type 2 diabetes. BMJ Open Diabetes Res Care. 2017;5(1):e000354.
20. Tay J, Thompson CH, Luscombe-Marsh ND, Wycherley TP, Noakes M, Buckley JD, m.fl. Effects of an energy-restricted low-carbohydrate, high unsaturated fat/low saturated fat diet versus a high-carbohydrate, low-fat diet in type 2 diabetes: A 2-year randomized clinical trial. Diabetes Obes Metab. 2018;20(4):858–71.
21. Pfeiffer AFH, Pedersen E, Schwab U, Risérus U, Aas AM, Uusitupa M, m.fl. The Effects of Different Quantities and Qualities of Protein Intake in People with Diabetes Mellitus. Nutrients. 30. januar 2020;12(2).
22. Nordiska ministerrådet. Nordic Nutrition Recommendations 2012 integrating nutrition and physical activity. [Internet]. Copenhagen: Nordic Council of Ministers; 2014 [henvist 5. marts 2019]. Tilgængelig hos: https://www.norden.org/en/publications/publikationer/2014-002/at_downlo…;
23. Daly A, Bolderman K, Franz M, Kulkarni K. Advanced Carbohydrate Counting: American Diabetes Association and American Dietetic Association. Daly A, Bolderman K, Franz M, Kulkarni K; 2003.
24. Brazeau AS, Mircescu H, Desjardins K, Leroux C, Strychar I, Ekoé JM, m.fl. Carbohydrate counting accuracy and blood glucose variability in adults with type 1 diabetes. Diabetes Res Clin Pract. januar 2013;99(1):19–23.
25. Smart CE, Ross K, Edge JA, King BR, McElduff P, Collins CE. Can children with Type 1 diabetes and their caregivers estimate the carbohydrate content of meals and snacks? Diabet Med. marts 2010;27(3):348–53.
26. Mehta SN, Quinn N, Volkening LK, Laffel LMB. Impact of Carbohydrate Counting on Glycemic Control in Children With Type 1 Diabetes. Diabetes Care. 1. juni 2009;32(6):1014–6.
27. Schouw N, Skouboe A, Bruun J, Ewers B. Skills Lacking in Estimating Carbohydrate Content: A Need for Continual Education of Adults with Type 1 Diabetes. J Clin Nutr Food Sci. 2019;2(2):057–62.
28. Schmidt S, Vistisen D, Almdal T, Hommel E, Nørgaard K. Exploring factors influencing HbA1c and psychosocial outcomes in people with type 1 diabetes after training in advanced carbohydrate counting. Diabetes Res Clin Pract. august 2017;130:61–6.
29. van Zuuren EJ, Fedorowicz Z, Kuijpers T, Pijl H. Effects of low-carbohydrate- compared with low-fat-diet interventions on metabolic control in people with type 2 diabetes: a systematic review including GRADE assessments. Am J Clin Nutr. 01 2018;108(2):300–31.
30. Qian F, Korat AA, Malik V, Hu FB. Metabolic Effects of Monounsaturated Fatty Acid-Enriched Diets Compared With Carbohydrate or Polyunsaturated Fatty Acid-Enriched Diets in Patients With Type 2 Diabetes: A Systematic Review and Meta-analysis of Randomized Controlled Trials. Diabetes Care. 2016;39(8):1448–57.
31. Dunkler D. Diet and Kidney Disease in High-Risk Individuals With Type 2 Diabetes Mellitus. JAMA Intern Med [Internet]. 12. august 2013 [henvist 11. januar 2021]; Tilgængelig hos: http://archinte.jamanetwork.com/article.aspx?doi=10.1001/jamainternmed…;
32. Malik VS, Hu FB. Sugar-Sweetened Beverages and Cardiometabolic Health: An Update of the Evidence. Nutrients. 8. august 2019;11(8).
33. Malik VS, Schulze MB, Hu FB. Intake of sugar-sweetened beverages and weight gain: a systematic review. Am J Clin Nutr. august 2006;84(2):274–88.
34. Fødevarestyrelsen. D-vitamin og anbefalinger til forskellige befolkninggrupper [Internet]. Alt om kost. 2020 [henvist 30. december 2020]. Tilgængelig hos: https://altomkost.dk/fakta/naeringsindhold-i-maden/d-vitamin/
35. Rasmussen HH, Andersen JR. Vitaminer - information til sundhedsfaglige - Medicin.dk [Internet]. pro.medicin.dk. 2020 [henvist 11. januar 2021]. Tilgængelig hos: https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/36500
36. Gerald F. Combs J, McClung JP. Vitamins: Fundamental Aspects in Nutrition and Health. [Internet]. 2017 [henvist 29. juni 2020]. Tilgængelig hos: https://ebookcentral.proquest.com/lib/qut/detail.action?docID=4771250&n…;
37. Feldman D, Pike JW, Bouillon R, redaktører. Vitamin D. Fourth edition. London, United Kingdom: Academic Press; 2018. 2 s.
38. Lægehåndbogen. D-vitamin mangel [Internet]. sundhed.dk. 2020 [henvist 28. juni 2020]. Tilgængelig hos: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/endokrinologi/til…;
39. Chapman LE, Darling AL, Brown JE. Association between metformin and vitamin B12 deficiency in patients with type 2 diabetes: A systematic review and meta-analysis. Diabetes Metab. november 2016;42(5):316–27.
40. Yang W, Cai X, Wu H, Ji L. Associations between metformin use and vitamin B12 levels, anemia, and neuropathy in patients with diabetes: a meta-analysis. J Diabetes. 2019;11(9):729–43.
41. Lægehåndbogen. Vitamin B12 mangel [Internet]. sundhed.dk. 2020 [henvist 11. januar 2021]. Tilgængelig hos: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/blod/tilstande-og…;
42. Urrico P. Nonpharmacological Interventions in the Management of Hypertension in the Adult Population With Type 2 Diabetes Mellitus. Can J Diabetes. april 2018;42(2):196–8.
43. Estruch R, Ros E, Salas-Salvadó J, Covas MI, Corella D, Arós F, m.fl. Primary Prevention of Cardiovascular Disease with a Mediterranean Diet Supplemented with Extra-Virgin Olive Oil or Nuts. N Engl J Med. 21. juni 2018;378(25):e34.
44. Esposito K, Maiorino MI, Bellastella G, Chiodini P, Panagiotakos D, Giugliano D. A journey into a Mediterranean diet and type 2 diabetes: a systematic review with meta-analyses. BMJ Open. 10. august 2015;5(8):e008222.
45. Esposito K, Maiorino MI, Ciotola M, Di Palo C, Scognamiglio P, Gicchino M, m.fl. Effects of a Mediterranean-style diet on the need for antihyperglycemic drug therapy in patients with newly diagnosed type 2 diabetes: a randomized trial. Ann Intern Med. 1. september 2009;151(5):306–14.
46. Itsiopoulos C, Brazionis L, Kaimakamis M, Cameron M, Best JD, O’Dea K, m.fl. Can the Mediterranean diet lower HbA1c in type 2 diabetes? Results from a randomized cross-over study. Nutr Metab Cardiovasc Dis NMCD. september 2011;21(9):740–7.
47. Esposito K, Maiorino MI, Bellastella G, Chiodini P, Panagiotakos D, Giugliano D. A journey into a Mediterranean diet and type 2 diabetes: a systematic review with meta-analyses. BMJ Open. 10. august 2015;5(8):e008222.
48. Estruch R, Ros E, Salas-Salvadó J, Covas MI, Corella D, Arós F, m.fl. Primary Prevention of Cardiovascular Disease with a Mediterranean Diet Supplemented with Extra-Virgin Olive Oil or Nuts. N Engl J Med. 21. juni 2018;378(25):e34.
49. Willett WC, Sacks F, Trichopoulou A, Drescher G, Ferro-Luzzi A, Helsing E, m.fl. Mediterranean diet pyramid: a cultural model for healthy eating. Am J Clin Nutr. juni 1995;61(6 Suppl):1402S-1406S.
50. Pedersen AN, Ovesen L, redaktører. Anbefalinger for den danske institutionskost. 1. oplag. Bd. 5. udgave. Kbh.: Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet; 2015.
51. Esposito K, Maiorino MI, Ciotola M, Di Palo C, Scognamiglio P, Gicchino M, m.fl. Effects of a Mediterranean-style diet on the need for antihyperglycemic drug therapy in patients with newly diagnosed type 2 diabetes: a randomized trial. Ann Intern Med. 1. september 2009;151(5):306–14.
52. Basterra-Gortari FJ, Ruiz-Canela M, Martínez-González MA, Babio N, Sorlí JV, Fito M, m.fl. Effects of a Mediterranean Eating Plan on the Need for Glucose-Lowering Medications in Participants With Type 2 Diabetes: A Subgroup Analysis of the PREDIMED Trial. Diabetes Care. 10. juni 2019;dc182475.
53. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima [Internet]. 2021. Tilgængelig hos: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad#c79268…;
54. Rehackova L, Arnott B, Araujo-Soares V, Adamson AA, Taylor R, Sniehotta FF. Efficacy and acceptability of very low energy diets in overweight and obese people with Type 2 diabetes mellitus: a systematic review with meta-analyses. Diabet Med J Br Diabet Assoc. maj 2016;33(5):580–91.
55. Geiker N. VLCD unpublished data [Internet]. 2021. Tilgængelig hos: geiker@nexs.ku.dk
56. Oussalah A, Levy J, Berthezène C, Alpers DH, Guéant JL. Health outcomes associated with vegetarian diets: An umbrella review of systematic reviews and meta-analyses. Clin Nutr. 1. november 2020;39(11):3283–307.
57. Haider LM, Schwingshackl L, Hoffmann G, Ekmekcioglu C. The effect of vegetarian diets on iron status in adults: A systematic review and meta-analysis. Crit Rev Food Sci Nutr. 24. maj 2018;58(8):1359–74.
58. Volkert D, Beck AM, Cederholm T, Cruz-Jentoft A, Goisser S, Hooper L, m.fl. ESPEN guideline on clinical nutrition and hydration in geriatrics. Clin Nutr [Internet]. juni 2018 [henvist 10. januar 2019]; Tilgængelig hos: https://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S0261561418302103
59. Cruz-Jentoft AJ, Bahat G, Bauer J, Boirie Y, Bruyère O, Cederholm T, m.fl. Sarcopenia: revised European consensus on definition and diagnosis. Age Ageing. 1. januar 2019;48(1):16–31.
Er fagligt opdateret i 2023