Ældre i primærsektor

Ældre borgere i primærsektoren, der er i ernæringsmæssig risiko, fx pga. nyligt utilsigtet vægttab og/eller nedsat appetit ordinæres Kost til ældre i primærsektor.

Ernæringstilstand skal følges, så yderligere forværring af ernæringstilstanden kan forebygges. Hvis det sker, kan der med fordel samarbejdes med klinisk diætist med henblik på planlægning af en Individuel diætbehandling.

Bemærk: Der bør tages hensyn til de Ernæringsmæssige risikofaktorer.

Madens konsistens kan have stor betydning, hvis den ældre har tygge-tandproblemer, eller er svækket, eller af anden grund ikke er i stand til at spise fast føde. Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens) kan da være en løsning.

Energi - og proteinrige drikke vil have en væsentlig plads i denne kostform. Endvidere kan der anvendes kulhydrat- og proteinpulver til berigelse af en del af retterne, se Energi- og proteintilskud.

Er fagligt opdateret i 2018