Normalkost til spædbørn og småbørn

Normalkost til spæd- og småbørn skal medvirke til at sikre en tilstrækkelig energi- og næringsstofindtagelse, der dækker barnets behov for vækst og funktion. Ved at spise en kost, der tager udgangspunkt i de officielle retningslinjer, etableres grundlaget for øget livskvalitet og et længere sygdomsfrit liv. Børn, især spædbørn, har et betydeligt større energibehov pr. kg legemsvægt end voksne. I det første leveår, hvor barnet tredobler sin kropsvægt, er energibehovet relativt stort. Herefter øges vægten med ca. en tredjedel i 2. leveår og ca. en fjerdedel i 3. leveår. Energibehovet falder relativt i takt med, at væksthastigheden bliver mindre.

Da små børns energiindtagelse er begrænset af den mængde mad, deres mave kan rumme, skal maden til børn under 2 år have en højere energitæthed, og måltiderne skal være hyppige.

Hvis man vil påvirke energitætheden i en kost, er det mest effektivt at ændre kostens fedtindhold.

Børn op til ca. 6 måneder anbefales modermælk eller modermælkserstatning. Overgangskost bør påbegyndes senest omkring 6-månedersalderen og kan tidligst påbegyndes ved 4 måneder.

Indikation

Anbefales til raske spæd- og småbørn og til syge spæd- og småbørn, som ikke er i ernæringsmæssig risiko.

Børns ernæringstilstand bør følges, så der let kan gribes ind ved en ændring af den ernæringsmæssige risiko.

Principper

Børns appetit kan variere fra dag til dag og afhænger af alder og fysisk aktivitetsniveau. Det er derfor ikke muligt at give nøjagtige anvisninger på, hvor meget mad det enkelte barn skal have på dagsbasis.

Det vigtigste er, at den mad, der serveres, tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger svarende til barnets energi- og næringsstofbehov, og at barnet får et positivt forhold til det at spise. Madens konsistens skal være tilpasset barnets udviklingstrin.

Energiindhold
Der er meget stor individuel variation i energibehovet inden for de enkelte alderstrin, men tabellen nedenfor kan være retningsgivende ved valg af energitrin i kosten. Spædbørn, der ernæres med modermælkserstatning, kan have et lidt højere energibehov (omkring 20 kJ/ kg kropsvægt) sammenlignet med modermælksernærede børn.

Skønnet energibehov i kJ/kg kropsvægt for spædbørnVis indholdSkjul indhold
Alder Drenge Piger
6 måneder 339 342
12 måneder 337 333

Energiprocentfordeling

Protein
Da energibehovet pr. kg legemsvægt er større hos børn end hos voksne, stilles der mindre krav til kostens indhold af protein. Den tilstrækkelige proteinindtagelse for børn over 6-måneders alderen er 1,1 g pr. kg legemsvægt, hvilket svarer til 5-7 E%. Det er derfor yderst sjældent, at proteinindholdet bliver for lavt.

For børn i 6-11-månedersalderen anbefales 7-15 E%, hvorefter anbefalingen op til 23 måneder er 10- 15 E%, se tabel nedenfor.

Proteinindtagelsen skal dog ikke være for høj. En række studier tyder på, at højt proteinindtag i overgangskost perioden øger risikoen for overvægt senere i barndommen.

Fedt
Det anbefales, at små børns kost har et højt fedtindhold, der gradvist trappes ned, så fedtindholdet ved 2-års alderen når det anbefalede niveau for større børn og voksne.  For børn i 6-11-månedersalderen anbefales 30-45 E%, hvorefter anbefalingen op til 23 måneder er 30-40 E%. Det anbefales, at indtagelsen af mættet fedt begrænses til under 10 E% fra ca. 1-årsalderen.

Hvis børn får en mere fedtfattig og dermed mere voluminøs kost, er der risiko for, at de ikke kan spise mad nok til at dække deres energibehov og behovet for fedtopløselige vitaminer.

Man bør ikke gå over de 40 E%, da det kan medføre risiko for, at der ikke er plads til en varieret kost med alle de næringsstoffer, der er nødvendige for barnet.

Anbefalinger for energigivende næringsstoffer for børn op til 2 årVis indholdSkjul indhold

Alder

g pr. MJ

Energiprocent (E%)

6-11 måneder

Protein

Fedt

Kulhydrat*

 

4-9

8-12

 

7-15

30-45

45-60

12-23 måneder

Protein

Fedt

Kulhydrat*

 

6-9

8-9

 

10-15

30-40

45-60

*Indtagelsen af tilsat sukker mindre end 10 E%

Kostfibre
For at undgå et for stort volumen, - og dermed for lille energiindtagelse - bør kosten til spædbørn og småbørn ikke være lige så fiberrig, som kosten til større børn og voksne. Små børn skal således ikke kun have fuldkornsprodukter. Halvdelen kan fx være rugbrød og havregryn, og resten kan være andre typer grovbrød og finere hvidt hvedebrød. Undgå hele og halve kerner, men brug fuldkornsprodukter hvor hele kornet er formalet. 

Vitaminer og mineraler
Normalkosten dækker behovet for vitaminer og mineraler på nær D-vitamin og jern.

Se afsnittet vitaminer og mineraler nedenfor.

Fordeling af måltider

Børn kan ikke spise lige så store portioner som voksne, og især de mindste børn anbefales at spise hyppigt, fx 5-6 måltider i dagtimerne, dvs. herunder 2 eller gerne 3 mellemmåltider.

Mellemmåltider er med til at sikre den rette indtagelse af energi, vitaminer og mineraler og bør derfor udgøre en væsentlig del af dagens energi- og næringsstofindtagelse. I teorien er det lige meget, hvornår måltiderne placeres. Det vigtigste er, at der ikke går mere end 2-3 timer imellem måltiderne.

Brød serveret uden fedtstof/pålæg er ikke tilstrækkeligt. Mellemmåltiderne bør derfor bestå af brød med fedtstof og/eller pålæg samt frugt og grønt.

Mange børn har behov for et ekstra mellemmåltid sent på eftermiddagen inden aftensmaden.

Valg af fødevarer

Børn har en medfødt skepsis over for fødevarer, de ikke kender (neofobi). Neofobi er forskellig fra kræsenhed, som er defineret ved, at man ikke vil spise en bred vifte af mad, som man kender.

I perioden med overgangskost synes neofobien at være minimal, mens den udvikler sig i takt med, at barnet bliver mere mobilt og er ofte stærkest, når barnet er 2-3 år og op til 6-årsalderen.

Børn vil kunne ‘lære’ at spise nye fødevarer, hvis de får dem præsenteret op til 15 gange i positive sammenhænge. Små børn skal tilbydes en stor variation af fødevarer, som er forskellige både i smag og tekstur for at lære barnet, at maden smager og føles forskelligt i munden, for at sikre et varieret tilbud af vitaminer og mineraler gennem kosten og for at forebygge såvel kræsenhed som neofobi. Det er derfor en god idé at lade børnene vænne sig til et rigt udvalg af fødevarer, allerede fra de er helt små.

Se Særlige hensyn ved valg af fødevarer

Se skema for Valg af fødevarer til raske børn

Tabellen herunder giver et overblik over anbefalingerne for mælk og mælkeprodukter

Spæd- og småbarnets mælk og mælkeprodukterVis indholdSkjul indhold

Alder

Mælketype

Under 6 måneder

 

Modermælk, modermælkserstatning, hvis der ikke ammes eller kun ammes delvist.

 

6-8 måneder

 

Modermælk, modermælkserstatning.

 

9-12 måneder

Modermælk, modermælkserstatning som drikkemælk. Mælk kan i små mængder tilsættes barnets mad
(maks. 1 dl/døgn).
Eventuelt små̊ mængder surmælksprodukter af sødmælk fra 1⁄2 dl stigende til 1 dl/døgn.

1-2 år

Letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Den samlede mælkemængde bør udgøre fra ca. 350 ml (3 1⁄2 dl) til maks. 500 ml (5 dl) om dagen.
Med ca. 350 ml (31⁄2 dl) lever kosten lettere op til de øvrige anbefalinger for den samlede kost, og der er også plads til anden mad.

Nogle børn kan have behov for letmælk frem til ca. 3 år.

Kilde: Modificeret efter Mad til små – fra mælk til familiens mad. 2016.

Tabellen herunder giver et overblik over retningslinjer for overgangskosten under 1 år samt for kosten til børn mellem 1 og 2 år - afhængigt af barnets alder og appetit

Retningslinjer for overgangskost til spædbørn og småbørnVis indholdSkjul indhold

Alder

Måltider

Fødevarer

Konsistens

4-5 måneder

0-2

Grød

 

Grønsager

 

Frugter

Tynd og cremet, til barnet har vænnet sig til at spise med ske

Mosede

 

Mosede

 

Maden gøres efterhånden tykkere og mere grov med bløde klumper i

6-8 måneder

2-4

Måltiderne tager udgangspunkt i familiens/institutionens mad

Grød

 

Rugbrød/andet brød

Lidt fedtstof på brødet, medmindre der er fedtholdigt pålæg på brødet

 

Kød, fjerkræ eller fisk dagligt

 

 

Kartofler

 

Grønsager

 

 

Frugter

 

Pasta, ris, æg, bønner og linser en gang i mellem

 

 

 

Senere i perioden, når barnet har lært at tygge

 

 

 

Start med ca. 1 spsk. tilsat grønsagsmosen, hakket/findelt, senere for sig selv på tallerkenen

 

 

Mosede, senere skåret i stykker

 

Let kogte, mosede og senere skåret i stykker eller revne

 

Mosede, senere skåret i stykker

 

9-12 måneder

5-6

Måltiderne tager udgangspunkt i familiens/institutionens mad

Grød,

Frugt, grønt

 

Rugbrød/andet brød

Lidt fedtstof på brødet, medmindre der er fedtholdigt pålæg på brødet

 

 

A38 og yoghurt af sødmælkstypen

 

Kød, fjerkræ eller fisk dagligt

 

Kartofler

Pasta, ris, æg, bønner og linser en gang i mellem

 

Lidt ekstra fedtstof i barnets mad

 

 

 

Med blødt, tyggevenligt pålæg

 

 

 

 

 

 

 

Generelt: skær maden ud i små stykker, så den er let at spise og ikke sætter sig i halsen. Madstykkerne skal være bløde

 

 

 

 

 

Variér mellem vegetabilske fedtstoffer, blandingsprodukter og smør i maden, så der opnås en fornuftig fedtkvalitet

12-23 måneder

5-6

Der kan være perioder hvor barnet kun har lille appetit – pres ikke barnet til at spise mere og undlad at lokke med usund mad.

 

 

Fortsæt med de fødevarer som i 9-12 måneders alderen:

Grød

Frugt, grønt

 

Rugbrød/andet brød

Lidt fedtstof på brødet, medmindre der er fedtholdigt pålæg på brødet

 

A38 og yoghurt af sødmælkstypen

 

Kød, fjerkræ eller fisk dagligt

Kartofler

 

Pasta, ris, æg, bønner og linser

Barnet skal ikke have ekstra fedtstof i maden

 

Begræns salt- og sukkerholdige fødevarer

 

 

 

 

Generelt: skær maden ud i små stykker, så den er let at spise og ikke sætter sig i halsen. Madstykkerne skal være bløde – vent med hårde madvarer som fx gulerodsstave og hård frugt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Variér mellem vegetabilske fedtstoffer, blandingsprodukter og smør i maden, så der opnås en fornuftig fedtkvalitet

Ved anvendelse af frosne bær anbefales det at koge bærrene i 1 minut inden anvendelse på grund af risiko for, at bærrene indeholder virus.

Forebyggelse af cøliaki (glutenintolerance)
Det har tidligere været anbefalet, at alle spædbørn burde undgå glutenholdige kornprodukter i kosten før 6-månedersalderen. Men nye forskningsresultater har ikke kunnet dokumentere en forebyggende effekt heraf.

Der er således ikke længere særlige anbefalinger for forebyggelse af cøliaki.

Dagskostforslag

Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres og tilpasses det enkelte barns behov.

Portionsstørrelser

Er ikke udarbejdet - kosten bør altid individualiseres og tilpasses det enkelte barns behov.

Ombytningslister

Ombytningslisten kan bruges som inspiration, når der ønskes variation i mellemmåltiderne.

Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken, at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold.

Ombytningsliste

Vitaminer og mineraler

Normalkosten dækker behovet for vitaminer og mineraler på nær D-vitamin og jern. Hvis barnet får en god og varieret kost, er det ikke nødvendigt med øvrige vitamintilskud. Hvis man er i tvivl om, kosten er tilstrækkelig, anbefales det at kontakte sundhedsplejerske eller egen læge.

Forældreansvar

Vitamin-mineral-tilskud er forældrenes ansvar, medmindre børnene er i døgninstitution eller indlagt på sygehus.

D-vitamin
Alle børn anbefales et D-vitamintilskud på 10 mikrogram fra de er 2 uger til de er 2 år gamle. Til mørklødede børn og børn, der går tildækket klædt, anbefales D-vitamintilskud gennem hele barndommen, da der hos disse børn dannes mindre D-vitamin i huden.

Jern
Et barn fødes med jerndepoter der strækker ca. 6 måneder. I den periode kan barnet klare sig med et meget lille jernindhold i kosten (modermælken).

I løbet af det næste halve år går barnet gradvist over til den samme kost som resten af familien, men mælk udgør stadig en stor del af maden.

For at sikre tilstrækkelig jernindtagelse skal barnet fra ca. 6 til 12 måneder tilbydes en jernholdig overgangskost, se boks.

Jernholdig overgangskost

Børn, der er født til tiden, og som vejer mere end 2500 gram, har ved fødslen jerndepoter, som sammen med jernindholdet i modermælken kan dække barnets jernbehov de første 6 måneder, men derefter begynder jerndepoterne at være tømte.

Fra barnet er 6 måneder, skal det derfor tilbydes jernholdig mad ved de fleste måltider. Jernholdig mad er bl.a. kød og fisk, som typisk indgår i frokost og aftensmad (eventuelt ved et af mellemmåltiderne) samt grønsager, grød og groft brød.

Det er godt at give frugt sammen med den jernholdige mad. Citrusfrugter, æbler, pærer og de fleste andre frugter indeholder C-vitamin, der hjælper kroppen med at optage jernet fra den øvrige mad, som barnet spiser.

Hvis barnet ikke bliver ammet, skal det have modermælkserstatning i flaske og kop. Modermælkserstatning er jernberiget og derfor et godt supplement til overgangskosten.

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud. De skal samtidig tilbydes jernholdig mad, fra de er ca. 6 måneder som alle andre børn. Der kan være udviklingsmæssige hensyn, der kan begrunde senere start på overgangskosten, og der skal derfor ske en individuel rådgivning om start på overgangskost for de for tidligt fødte børn.

Komælk har et lavt jernindhold, der optages dårligt i kroppen. Komælk har desuden højt proteinindhold.  Af disse grunde bør komælk først gives efter 1 år.

Børn, født for tidligt (< 37 uger), skal have jerntilskud i første leveår.

• Børn < 1500 gram skal have ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder.

• Børn mellem 1500 gram og 2500 gram skal have ca. 8 mg dagligt indtil 6 måneder.

Børn født til tiden (fulde 37 uger), som vejer mindre end 2500 gram ved fødslen, skal have ca. 8 mg jern dagligt indtil 6 måneder.

For børn, som fortsat ammes i overgangsperioden og som ikke får modermælkserstatning eller anden jernberiget kost, kan det være relevant at supplere med jerntilskud i perioden 6-12 måneder. Dette skal altid drøftes med en læge og ikke iværksættes alene af forældrene.

Når barnet er omkring 1 år, spiser det så varieret og kan klare så store portioner, at jernforsyningen som regel er tilstrækkelig. Jerntilskud er derfor ikke længere nødvendigt.

Gode jernkilder er kød og indmad. C-vitaminholdige fødevarer som frisk frugt, frugtmos og/eller grønsager bør indtages til måltiderne, da de fremmer optagelsen af jern.

Salt
Børns saltindtagelse skal begrænses. For børn under 2 år bør saltindholdet i maden ikke overstige 0,5 g/MJ, dels fordi spædbarnets nyrer ikke kan udskille så meget salt, dels for ikke at vænne børn til en salt smag.

Man bør derfor ikke aktivt tilsætte salt til spædbørns mad. Grønsager kan dog godt anvendes, selvom de er kogt i letsaltet vand. Industrielt forarbejdede produkter − som for eksempel færdigretter, nogle former for kødpålæg (charcuteri) og ost − har et højt saltindhold.

Praktiske råd

Hovedparten af den danske befolkning kan med fordel leve efter de officielle kostråd. Det er kun enkelte specifikke dele af rådene og angivelse af mængder, som ikke gælder fra barnet er helt lille.

Se også Litteratur og links herunder.