Sygehuskost til småbørn

Indikation

Ordineres til børn på 12-24 mdr. med nedsat appetit og et evt. øget energibehov.

Børnenes ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved (yderligere) ernæringsproblemer.

Der bør tages kontakt til en klinisk diætist med henblik på Individuel diætbehandling

Syge småbørn med nyligt vægttab (> 5-10 %) eller vækstkurver, der tyder på akut eller kronisk dårlig ernæringstilstand, bør ordineres Individuel ernæringsterapi.

Det samme gælder syge småbørn med nedsat kostindtagelse kombineret med forventet længerevarende sygdomsforløb eller kroniske sygdomme.

Mål for behandlingen

Sygehuskost til småbørn skal medvirke til at genoprette eller opretholde barnets ernæringstilstand, således at underernæring undgås.

Principper

Sygehuskost til småbørn skal have et højt indhold af fedt og et lavere indhold af komplekse kulhydrater og kostfibre.

Derved kan børnene indtage meget energi i en lille mængde mad og således sikres en tilstrækkelig energiindtagelse, der dækker det enkelte barns behov.

Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til barnets aktuelle behov.

Protein
Proteinbehovet er sat til 1,5 g pr. kg kropsvægt for alle syge børn. Afhængig af sygdom vil dette kunne variere.

Ved indtagelse af industrielle ernæringsprodukter kan indtagelsen komme over 2 g pr. kg kropsvægt, men det tilstræbes ikke at komme over omkring 3,5 g pr. kg kropsvægt.

Fedt
Fedt E% varierer afhængig af sygdom og varighed samt barnets aktuelle situation. Hos kronisk syge børn anbefales 40 E%, men fedt E% kan i perioder være højere.

Fordeling af måltider

Sygehuskosten er sammensat af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider i dagtimerne. Se eksempler på Mellemmåltider.

Mellemmåltider bør sammensættes og betragtes som supplement til hovedmåltiderne efter princippet:

Små mængder af mange forskellige fødevarer i stedet for store mængder af meget få fødevarer.

Mange småbørn har behov for 2 mellemmåltider om eftermiddagen.

Valg af fødevarer

Valg af fødevarer kan tage udgangspunkt i kost til raske småbørn, men med fokus på at kosten generelt bør have et højt indhold af fedtstoffer, olier, fede oste og fede mælkeprodukter som kan øge energiindholdet.

Se Valg af fødevarer til raske børn.

Dagskostforslag

Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres.

Portionsstørrelser

Er ikke udarbejdet – portionsstørrelser bør altid individualiseres.

Ombytningslister

Ombytningslisten kan bruges som inspiration når der ønskes variation i mellemmåltiderne.

Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold.

Ombytningsliste

Vitaminer og mineraler

D-vitamin 
Alle børn anbefales et D-vitamintilskud på 10 mikrogram fra de er 2 uger til de er 2 år gamle. Til mørklødede børn og børn, der går tildækket klædt, anbefales D-vitamintilskud gennem hele barndommen, da der hos disse børn dannes mindre D-vitamin i huden.

Der kan herudover være behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.

Praktiske råd

Ved ernæring af syge børn, der spiser selv, kan følgende strategi anbefales:

Fokuser på energiindtagelsen:

  • Barnet skal have den mad, det har lyst til
  • Barnet skal spise, når det har lyst
  • Madens og drikkevarernes energitæthed og antallet af måltider skal øges

Proteinindtagelsen:

  • Proteinbehovet dækkes som hovedregel, hvis barnet får sit energibehov dækket med en nogenlunde varieret kost.
  • Bemærk dog, at en proteinindtagelse > 20 E% bør undgås, med mindre særlige forhold gør sig gældende.