Valg af fødevarer til raske børn

Valg af fødevarer til småbørn

Brød, mel og gryn
Majs, ris, hirse og boghvede er glutenfrie kornsorter, som kan anvendes til den allerførste grød, fordi det er mildt i smagen. Glutenholdige grødprodukter kan tilbydes i variation med ikke-glutenholdige produkter og i stigende mængde, fra barnet begynder på skemad. Øllebrød, havregrød og fuldkornsgrød bidrager med vigtige næringsstoffer og kostfibre. Når barnet tygger godt omkring 8-månedersalderen, kan det få rugbrød og andet blødt brød uden hele kerner, for eksempel grahamsbrød, sigtebrød og landbrød. Små børn skal ikke have så mange kostfibre som større børn og voksne. Ca. halvdelen af barnets brød bør være fuldkornsbrød (gerne rugbrød), så kan resten varieres mellem andre grovbrødstyper og finere hvidt brød.

Kartofler, ris og pasta
Svarer til Normalkosten. Giv gerne kartofler flere gange om ugen og varier med ris og pasta en gang imellem. Når der serveres ris og pasta, varier da mellem fuldkornstyper og ikke-fuldkornstyper.

Giv ikke børnene riskiks og server ikke ris eller risprodukter hver dag, se Særlige hensyn ved valg af fødevarer

I den første mad gives kartofler til spædbarnet i form af mos (se også under grønsager). Mosen gøres grovere i 6-7 måneders alderen, og herefter kan kartoflerne gives i små bløde stykker.

Grønsager og frugt
Tilbyd grønsager og frugt til de fleste af dagens måltider. Vær især opmærksom på, at barnet fortsat tilbydes grønsager ved de fleste måltider – også mellemmåltiderne.

I den første mad gives grønsager til spædbarnet i form af grønsagsmos. Giv forskellige slags grønsagsmos, så barnet lærer forskellige smage at kende. Brug også kartofler i grønsagsmosen, det giver god mæthed.

Grønsagsmosen gøres grovere i 6-7-månedersalderen, og herefter kan grønsagerne gives i små bløde stykker. Helt frem til 3-årsalderen bør hårde grønsager koges først, rives på et rivejern eller snittes fint (det gælder for eksempel gulerod, blomkål og broccoli). Bløde grønsager kan gives friske (det gælder for eksempel ærter, majs, tomater uden skræl skåret i mindre stykker samt agurk og avocado).

Fra barnet begynder på overgangskosten, kan der gives frugt med blid smag, og fra 6 måneder kan det spise al slags frugt, frisk eller kogt. I starten skal frugten moses. Bær og små bløde frugtstykker kan tilbydes, når barnet kan tygge maden. Frosne bær skal koges først. Giv frugt sammen med grød og som afslutning på et måltid. Indholdet af C-vitamin i frugten gør det lettere for kroppen at optage jern fra den øvrige mad, som barnet spiser. Frugtjuice og lignende bør ikke gives til spædbørn.

Giv ikke nitratrige grønsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri til børn under 6 måneder og begræns herefter disse grønsager frem til 1-årsalderen, se Særlige hensyn ved valg af fødevarer. I 6-12-månedersalderen bør disse grønsager som tommelfingerregel kun udgøre en tiendedel af mosen/retten.

På grund af risiko for fejlsynkning bør der ikke gives hele nødder, mandler, popcorn, kerner, rå gulerødder − hele eller i stave − eller andre lignende hårde fødevarer, før barnet er 3 år, dog afhængigt af barnets udviklingstrin og evne til at tygge maden. Fødevarerne kan bruges, hvis de er blendede, revne eller fint hakkede. Vær sikker på at barnet tygger maden godt, før det får disse hårde fødevarer i hel form.

Da børn under 3 år ikke bør spise mere end 50 g rosiner i alt om ugen, se Særlige hensyn ved valg af fødevarer, bør indtagelsen i institutionen være begrænset. Der er ikke de samme restriktioner med anden tørret frugt. Tørret frugt indeholder meget sukker, derfor anbefales frisk frugt.

Mælk og ost
Børnenes drikkemælk skal være modermælk eller modermælkserstatning frem til 1-årsalderen. Syrnede mælkeprodukter bør ikke gives før 9-månedersalderen og anbefales ikke i større mængder før efter 1-årsalderen, dvs. fra ½ til 1 dl i perioden 9-12 måneder. Giv ikke hele portioner af ymer, fromage frais, skyr, hytteret og andre produkter med højt proteinindhold, før barnet er 2 år. Disse mælkeprodukter kan indgå i den almindelige madlavning i små mængder uden problemer.

Komælk som drikkemælk gives fra 1 år i form af letmælk, og surmælksprodukter gives fra denne alder af letmælkstypen. Den samlede mælkemængde bør udgøre ca. 350 ml  (3½ dl) til maks. 500 ml (5 dl) om dagen. Med ca. 350 ml (3½ dl) lever kosten lettere op til de øvrige anbefalinger for den samlede kost, og der er også plads til anden mad.

Fra 2-årsalderen skal barnet have mælkeprodukter med lavt fedt- indhold som skummet-, mini- og  kærnemælk. Nogle børn kan have behov for letmælk frem til ca. 3 år.

Sødede produkter med et højt sukkerindhold bør begrænses, for eksempel frugtyoghurt.

Sojadrik, havredrik og risdrik kan ikke anvendes som erstatning for komælk, se Særlige hensyn ved valg af fødevarer

Kød, indmad, fisk og æg
Det anbefales at give kød eller fisk hver dag fra 6-månedersalderen som en del af en jernholdig kost. Giv gerne lidt frugt til, da det fremmer jernoptagelsen.

Kød eller fisk tilsættes den grove grønsagsmos i starten og serveres efterhånden for sig selv på tallerkenen. I den første tid er 1 spiseskefuld kød eller fisk passende. Når barnet begynder at spise flere kartofler og grøntsager, kan mængden af kød og fisk øges i takt hermed, således at sammensætningen af et måltid svarer til Y-tallerkenen.

Æg kan tilbydes fra ca. 6 måneder i variation med andre fødevarer.

Varier mellem forskellige kødtyper og giv også af og til indmad som lever og hjerte. Børn under 2 år har brug for lidt mere fedt i maden end større børn og voksne. Derfor kan der også anvendes de lidt federe kødvarianter.

Varier mellem forskellige fisketyper og mellem mager og fed fisk. Giv også torskerogn, rejer og muslinger af og til. Start således allerede i spædbarnsalderen med at give fisk som hovedret mindst to gange om ugen og ofte som pålæg svarende til Normalkosten.

Giv ikke børn under 3 år dåsetun, tunbøffer eller udskæringer af andre store rovfisk på grund af indholdet af kviksølv.

Fedtstoffer
Hjemmelavet grød og mos tilberedes på vand og modermælkserstatning og tilsættes fedtstof (opskrifter kan findes i publikationen Mad til små. Der skal ikke tilsættes fedtstof til industrielt fremstillede grødprodukter, børnemad på glas og lignende.

Når barnet ikke længere får moset sine kartofler og grøntsager, skal der tilsættes lidt fedtstof til de kogte kartofler og grønsagsstykker, indtil barnet er 1 år. Varier mellem brugen af blandingsprodukter, smør, blød margarine og planteolie.

Indtil barnet er 1 år, er det vigtigt, at der kommer lidt fedtstof på brødet under pålægget, medmindre der er fedtstof i pålægget. Varier mellem smør, blandingsprodukter, blød margarine og mayonnaise.

Når barnet er 1-2 år, skal fedtstof bruges på brød uden pålæg og under magert pålæg og pålæg, som ellers let glider af brødet.

Sukker
Småbørn har stort set ikke plads til slik, kager, sodavand, saft eller andre sukkerholdige produkter i kosten. I institutioner bør disse sukkerholdige produkter derfor ikke gives til børn under 2 år, og fra 2 år og opefter bør indtagelsen begrænses mest muligt.

Honning må ikke gives til børn under 1 år.

Drikkevarer
Tabellen over Anbefalingerne for småbørns mælk og mælkeprodukter giver en oversigt over valg af mælk og mælkeprodukter. Derudover anbefales det at lade barnet slukke tørsten i vand.

Juice, sodavand, saftevand, kakao og lignende bør ikke tilbydes

Er fagligt opdateret i 2016